På denne side, vil jeg fortælle om mig selv, og hvordan jeg kom til at arbejde med alternativ medicin og naturlig helbredelse.
Kort fortalt har jeg selv i flere sammenhænge følt behov for at søge efter alternativer til lægens anbefalinger og medicinforslag – både for mig selv og mine børn. Indimellem har jeg følt, at jeg stødte panden mod en mur i min søgen efter en sundere og bedre vej, som passede bedre til mig, og den jeg er. Det kan du læse mere om herunder.
25 år med mavesmerter, luft i maven og træthed
Da jeg selv var omkring 15 år, begyndte jeg at opleve ubehagelige mavesmerter, der tiltog op ad dagen, efterhånden som jeg indtog dagens måltider. Jeg er opvokset på landet, så i løbet af dagen blev det typisk til morgenmad, frokost, eftermiddagskaffe, aftensmad og aftenkaffe. Gryn, brød, kage og mælk udgjorde en stor del af mine måltider. På et tidspunkt afprøvede jeg en mælkefri diæt, dog med begrænset effekt. Derefter accepterede jeg diverse symptomer – om det så var den oppustede mave, de stinkende prutter eller de ubehagelige koliklignende smerter. Da jeg flyttede hjemmefra, talte jeg med en læge om mine udfordringer, som hun uden tøven afværgede med sætningen ”spiser du ikke mange grøntsager” – og jo, det gjorde jeg, ”så er det nok dem, der giver dig luft i maven – det er helt normalt”, var hendes klare melding (eller afvisning?). Og så lod jeg det ligge i mange år og blev bedre og bedre til at acceptere situationen og til at undgå de mest pinlige episoder, når luften trængte sig på – om det så var i køen i Netto, på dansegulvet eller i klasseværelset. Jeg kan næsten ikke holde ud at tænke på de mange gange, hvor jeg ikke kunne holde luften inde… jeg vil spare dig for flere detaljer – men for en ung kvinde, var det bare ikke fedt! Men ifølge min læge var der helt normalt!?
Uren hud og hormonel behandling
Efter et år som praktikant i det sydlige Tyskland var min hud blevet meget uren, og jeg besøgte min læge for hjælp. Efter en ganske kort snak anbefalede han mig at starte på p-piller, selvom jeg var single og egentligt slet ikke havde brug for p-pillernes primære funktion. Men jeg var 20 år og så ked af min hud, at jeg til tider valgte at melde fra til sociale aktiviteter, da min selvtillid var helt i bund. Jeg havde nogle dage mest lyst til at gemme mig på mit værelse og undgå enhver kontakt til omverden. Derfor lød lægens tilbud om hormonel behandling som en nem og effektiv løsning, og jeg takkede hurtigt ja til hans forslag. P-pillerne holdt da også i mange år min hud ganske pæn, hvilket føltes helt fantastisk, og det var først mange år senere, jeg kom til at tænke over de mulige sundhedsmæssige udfordringer ved langvarig brug af kunstige hormoner. Og endnu senere – da jeg læste til Heilpraktiker – fik jeg for alvor øjnene op for, hvilken ubalance p-piller kan skabe i en (ung) kvindes krop og naturlige hormoner.
Min cøliaki kom ikke som nogen overraskelse
Mange år senere i en alder af næsten 40 år fik jeg nok af mine maveproblemer: Det kunne da ikke passe, at jeg resten af mit liv skulle acceptere mavesmerter, luftgener, uren hud, massiv træthed osv.! Og kort efter blev jeg undersøgt og fik konstateret Cøliaki – det kom ikke som nogen overraskelse for mig. Faktisk slet ikke. For jeg havde selv bedt om at blive undersøgt for glutenallergi, da jeg var overbevist om, at jeg havde en eller anden form for glutenallergi eller -intolerance. Da lægen hørte, at jeg i næsten 25 år havde haft daglige symptomer som oppustet mave, utallige stinkende luftafgange (prutter), mavekramper og træthed, mente han ikke, at der ville være tale om Cøliaki. Han mente, at så burde det være opdaget langt tidligere. Min intuition fortalte mig dog noget andet. Og jeg fik (desværre) ret. Testen gav det højest mulige udslag på Cøliaki, og for at få det endeligt bekræftet, anbefalede lægen mig at få taget en biopsi fra tyndtarmen vha. en gastroskopi-undersøgelse.
Derfor lever jeg i dag glutenfrit…
- Er det altid en dans på roser? Nej!
- Savner jeg en gang imellem bare at kunne spise det samme som alle andre? Ja!
- Føler jeg mig ind imellem som en besværlig gæst hos private eller på restauranten? Ohh yes!
MEN jeg har det bare så meget bedre, at det er det hele værd. Og når folk stiller sjove spørgsmål som ”Spiser du så aldrig lige et enkelt stykke almindeligt pizza” eller ”Skal du da slet ikke have en fødselsdagsbolle”, så kan jeg kun le af det. Og jeg savner faktisk kun sjældent gluten i mit liv.
Lav blodprocent pga. nedsat optag af vitaminer og mineraler
Da jeg var gravid første gang, kunne jeg ikke holde min blodprocent oppe på et tilfredsstillende niveau. Jordemoderen anbefalede mig at spise dobbelt og senere tredobbelt dosis af jern, men min blodprocent forblev for lav i forhold til de anbefalede niveauer. Efter fødslen var min blodprocent så lav, at jeg fik tilført en liter blod. Der var ingen, der for alvor overvejede, hvorfor jeg mon ikke kunne få min blodprocent op – hverken jordemoderen, lægen eller mig selv for den sags skyld. Det var jo nok bare sådan, det var for mig at være gravid, tænkte jeg. I dag ved jeg, at der var en bagvedliggende årsag – nemlig min på det tidspunkt ukendte cøliaki, som betød, at mit tarmsystem var delvist nedbrudt indvendigt, og at jeg derfor ikke kunne optage visse vitaminer og mineraler. Nu hvor jeg lever glutenfrit, er det blevet nemmere for mig at optage vitaminer og mineraler.
Efter 12 måneder med brug af hormoncremer sagde jeg stop!
Da min ældste søn var ca. et døgn gammel udviklede han knopper fra top til tå. Herefter startede en længere rejse, der skulle lære mig meget om sundhedssystemet, behandlingsformer og mig selv som mor. Vi var indlagt i 14 dage, hvilket indebar en lang række undersøgelser, et hav af skiftende læger, angst for det usikre, ture til hudklinik osv. Sammenlignet med mange andre indlagte forældre var vi ikke særligt hårdt ramt – men det vidste vi bare ikke, og alene det at være på et sygehus i to uger med sit nyfødte barn var en stressfaktor uden lige. I mange uger efter smurte vi desuden vores søn i hormoncreme fra top til tå, da det var den eneste løsning, lægerne kunne tilbyde. Knopperne udviklede sig over tid, og nogle uger senere blev vi indlagt igen. Efter en uge blev vi sendt hjem med nye hormon- og steroidsalver til vores lille dreng. Efter 12 måneders brug af diverse salver sagde jeg stop! Nu ville jeg ikke mere. Jeg tog sagen egen hånd og fandt en akupunktør, der vha. laser kunne behandle min lille dreng, og endelig fik vi has på den genstridige hudsygdom. Og jeg blev bekræftet i, at der nogle gange findes en alternativ vej til sundhed.
Mellemørebetændelse, penicillin, børneeksem og høfeber
Min yngste søn bøvlede også med ørerne i de første leveår. Han var igennem nogle penicillinkure pga. mellemørebetændelse, og på et tidspunkt fik han dræn i. Som ældre døjede han i perioder meget med sine ben, der var så tørre og irritable, at han kunne kradse sig til blods. Vi var igen forbi lægen, som kunne konstatere, hvad jeg allerede godt selv vidste – nemlig at det var børneeksem. Han anbefalede fede cremer og tilbød at udstede en recept på en hormoncreme. Jeg havde dog fået nok af hormoncreme det første år som mor. Så jeg takkede og sagde, at jeg ville vende tilbage, hvis vi ikke selv kunne løse det. Jeg valgte igen at søge hjælp hos en akupunktør, og derudover gav jeg min søn tilskud af fiskeolie og naturmedicin. Der gik ikke længe, før eksemen var næsten væk! Hvis det ind imellem (særligt om vinteren) kommer snigende igen, så ved både min søn og jeg lige præcis, hvad vi skal sætte ind med. Så kommer han gerne selv og spørger efter fiskeolie mv. I forbindelse med vores akupunkturbesøg nævnte jeg tilfældigt, at min søn også gik til observation for sin hørelse. Audiologisk afdeling mente nemlig, at han kunne have brug for høreapparat. Vi mærkede selv tydeligt i det daglige, at hans hørelse ikke var, som den burde være, så det gav rigtig god mening, at han kunne have brug for hjælp. Akupunktøren tilbød at sætte nogle ekstra (velplacerede) nåle i min søn ved de følgende behandlinger, og ved næste kontrol hos Audiologisk afdeling nogen tid senere, kunne de forbløffet konstatere, at min søns hørelse nu var helt normal! Jeg var på det tidspunkt i gang med at læse til Heilpraktiker, og jeg glædede mig herefter som et lille barn til selv at lære om akupunkturens fantastiske verden.
Høfeberen forsvandt
I en alder af 8-9 år fik min yngste søn så konstateret høfeber. Det kom meget pludseligt en dag på en rasteplads, hvor vi holdt en pause, og efter en løbetur i noget højt tørt græs, kløede hans øjne så meget, at det hvide i hans øjne ”poppede op” og fik 3D-effekt. Vi blev forskrækket og tog til vagtlægen, hvor han fik en tiltrængt akut behandling. Senere blev han testet hos egen læge, som anbefalede forskellige medikamenter fra apoteket. Jeg takkede for hans hjælp, men valgte så i stedet at prøve med naturmedicin, når symptomerne kom igen. Det har virket helt fantastisk, og den dag i dag har han endnu ikke fået de tabletter, som lægen anbefalede fra apoteket. Ja, faktisk har han de seneste 2-3 år slet ikke haft nogen allergiske symptomer. Jeg siger bestemt ikke, at alle kan komme ud af deres allergi på samme måde, men det er lykkes for mig i forhold til min søn, og det er jeg virkeligt taknemmelig og stolt over😊.
”Det er nok sådan noget, vi kalder kronisk eksem”
Som voksen, efter en oplevelse der satte spor hos mig, fik jeg selv bøvl med min ansigtshud igen. Jeg fik røde, smertefulde bumselignende knopper kombineret med til tider større hævede ømme områder. Der var tydeligvis en markant inflammation i min hud. Hos min egen læge modtog jeg en skrap penicillinkur, som hjalp rigtig godt – men desværre kun kortvarigt. Så efter endt behandling, måtte jeg starte på en kur mere, hvorefter det samme mønster gentog sig. Jeg opgav nærmest og prøvede lidt i øst og vest uden så stort held, men dog med en vis bedring ind imellem. Flere anbefalede mig at søge hudlæge; De er eksperter, de kan noget helt andet end din egen læge, sagde flere til mig. Efter lang tid valgte jeg modstræbende at få en henvisning til en hudlæge, og efter mange ugers ventetid, oprandt den spændende dag, som jeg var begyndt at se frem til. Da jeg ankom hos denne speciallæge, så hun kort på min hud på afstand. Så konkluderede hun tøvende: ”Det er NOK sådan noget, vi kalder kronisk eksem”. Den længeventede ekspert havde talt. Jeg må indrømme, at jeg var en smule skuffet… Så fortsatte hun: Det er ikke noget, der forsvinder, så du må leve med det – men jeg kan udskrive en recept på en creme, som kan tage det værste, når der kommer udbrud”. Kort efter var jeg ude igen – en recept og en skuffelse rigere. Jeg overbeviste alligevel mig selv om at lytte til eksperten, så jeg købte salven. Men hjemme igen googlede jeg den, og jeg brød mig ikke om, hvad jeg læste, så salven prøvede jeg kun få gange. Siden har jeg arbejdet med min eksem via kosten, naturmedicin og andre tilskud, og min hud er i dag langt pænere end den har været i mange år. Slår den ind imellem ud, så ved jeg som regel godt hvorfor – så har jeg spist ”forkert”, stresset for meget, glemt mine kosttilskud eller lignende.
Brikkerne begyndte at falde på plads…
Da jeg i 2018 startede på min uddannelse til Heilpraktiker, begyndte alle brikkerne at falde på plads en efter en – som et smukt puslespil. Jeg fik større forståelse for, hvorfor vi bliver syge (for at blive raske), viden om hvordan sygdomme kan udvikle sig fra fx mellemørebetændelse der bekæmpes med penicillin til børneeksem, der kan udvikle sig videre til fx astma. Jeg begyndte med andre ord at se sammenhænge mellem symptomer og sygdomme. Det kan både være skræmmende og fascinerende med denne viden. Men min passion ligger i dag i at lytte til klienterne, finde sammenhænge og årsager, og jeg bliver både glad og stolt, når jeg sammen med klienten lykkes med at vende træthed, sygdom, smerter mv. til større sundhed, overskud og glæde.
For at gøre en lang historie kort…
Som du kan læse af min historie her, så har jeg (ligesom mange andre) oplevet lidt forskelligt, når det kommer til symptomer, sygdomme, lægebesøg og frustrationer i den forbindelse – både i forhold til mig selv og mine børn. Jeg ser dette som min modningsfase – nødvendige hændelser og oplevelser, som har fået mig fra et sted, hvor jeg stolede 100% på lægerne og altid fulgte deres råd, til i dag, hvor jeg i langt højere grad tænker selv. Det betyder ikke, at jeg ikke går til lægen, for det gør jeg stadig, når jeg oplever et behov for det. Men jeg takker ikke længere uden videre ja til lægens behandlingsforslag. I dag stiller jeg altid først mig selv følgende spørgsmål: ”Er det her sandt for mig – er det den behandling, jeg ønsker for mig selv eller mine nærmeste? Eller vil jeg først prøve en anden vej”? Der vil naturligvis være situationer, hvor en hurtig hjælp fra lægen er altafgørende, og der ville jeg aldrig overveje at prøve noget andet først, for selvfølgelig er der ting, lægerne kan, som jeg slet ikke kan. Men i al beskedenhed vil jeg tillade mig at sige, at der også er noget, jeg som heilpraktiker kan og har øje for, som lægen måske ikke rigtig har tid til at finde frem til.
Genkender du dig selv i min historie? Har du selv eller dine kære stået i situationer, hvor I er blevet spist af med korte lægevurderinger og hurtige recepter på medicin, (hormon)cremer- eller salver, og hvor det kun har hjulpet kortvarigt, eller hvor I er blevet sendt rundt i systemet – uden at komme i mål?
Er du interesseret i at prøve en holistisk behandlingsform, hvor der er tid og nærvær til at komme i bund med det, du døjer med? Så tag et kig på, hvad jeg tilbyder her på siden eller book allerede nu en kort ”tilbage-til-sundheden-samtale”, hvor vi kan se på, hvordan også du kan tage ejerskab over din egen sundhed og få det bedre.
Jeg vil elske at hjælpe dig videre på din sundhedsrejse.